Drivkraft

Jeg brænder for at arbejde strategisk med fremtoning. Rigtig mange er meget dygtigere end de signalerer og kan via en justering afderes kropssproglige signaler opnå meget bedre resultater.

Jeg arbejder derfor med enkle virkemidler med stor virkning.

Som f.eks. at:

  • Holde øjenkontakten 1 sek. længere for at gøre relationen bedre
  • Sætte sig anderledes i rummet for at skabe en anden stemning
  • Indlede med en lille personlig fortælling for at connecte personligt fra start

Min tilgang

Jeg er ekstremt konkret i min tilgang til kropssprog og fortællinger, som ellers har ry for at kunne blive flyvsk. Ikke med mig. Derfor oplever mine kunder en stor forskel i hvor meget lettere de får deres budskaber igennem efter at have arbejdet med mig.

Værdier

Konkret. Hvis det ikke er konkret, er det ikke et værktøj. Alle mine teknikker er konkrete og anvendelige.

Personlig. Enhver session eller workshop er mig der møder dig med oprigtig interesse.

Ambitiøs. Det handler om den forskel jeg gør for dig og jer. Og jeg bliver ved, indtil vi er lykkedes med at opnå den forskel.

Lene Kobbernagel

2011-: Selvstændig kommunikationsrådgiver: De sidste 5 år har jeg som selvstændig konsulent hjulpet 80 virksomheder - og derved fået muligheden for at rådgive over 5000 ledere, topledere, advokater, rådgivere, undervisere, sælgere, ledige, læger og tilsynsførende.

2009-2011: Underviser på Statens Teaterskole

2007-2009: Forfatter til bogen ”Skuespilleren på arbejde”, Frydenlund 2009

2005-2007: Freelance dramaturg

2001-2005: Ekstern lektor ved Teatervidenskab, Københavns Universitet

1996-2001: Gymnasielærer, Aurehøj Gymnasium

2001: Cand. Mag i teatervidenskab og dansk, Københavns Universitet

2007:  Proceskonsulent, Attractor


Min første bog

....var en grundbog i skuespilteknik. Den er i 2015 kommet i 2. oplag og anvendes på alle landets gymnasier og teateruddannelser som grundbog. Mit metodiske fundament for min træning i påvirkningskraft bor her.

min næste bog

I maj 2018 udkommer min næste bog om Påvirkningskraft på Gyldendal Business.  Og jeg glæder mig helt vildt til at du skal læse den. Skriv dig på mit nyhedsbrev hvis du vil have forkøbsret.