Overbevisende fremtoning - åbent hold

Målrettet forløb. 2 dage fra 9.30-15.30 plus selv-studie videoer. Max 6 deltagere, så der er tid til den enkelte.

Næste hold med ledige pladser afholdes til 24. august og 22. september 2021. Skriv til lene@lenekobbernagel.dk, hvis du er interesseret.

billede træningsforløb.png

Her lærer du hvordan du tager ordet og indtager rummet i en hvilken som helst situation. Vi arbejder med cases, der er relevante for jer. Det kan være hvordan du tackler modstand fra en overordnet chef, hvordan du tager ordet uforberedt, eller hvordan du positionerer dig og dit projekt over for vigtige beslutningstagere.

Forløbet har givet mig redskaber til at fokusere på det vigtigste i mine budskaber og det har gjort mig meget mere sikker i min fremføring. Jeg bruger Lenes tips og tricks dagligt.
— Dea Forchhammer, Senior Regulatory Affairs Manager at A.P. Møller Mærsk
Jeg har fået en ny tro på mig selv. Det at møde dig, og høre dit førstehåndsindtryk af mig, gav stof til eftertanke. Jeg kan nu mærke en styrke og et behov for at gøre det modsatte af, hvad jeg plejer.
— Louise Højmark, specialkonsulent i Region Hovedstaden

Forløbet

Styrker din personlige fremtoning, så du udstråler sikkerhed.

Gør dig fortrolig med retoriske formater, som får dine budskaber og indlæg til at fremstå skarpt og enkelt.

Giver dig værktøjer til de udfordringer, du står med.

Indholdet

Power House - 8 kropssprogsteknikker til gennemslagskraft.

Retoriske formater til at sige tingene skarpt.

Værktøjer til at påvirke folk.

Personlige sparring på en personlig udfordring.

Feedback. Feedback. Feedback.

Sådan foregår det

Al teori er omsat til praktiske virkemidler, som du kan bruge i din travle hverdag. 80 % af tiden foregår på gulvet, hvor I arbejder målrettet med at få teknikkerne ind under huden. I veksler mellem at arbejde parvis, tre og tre og som Masterclass, hvor én performer for alle og modtager feedback. I filmer løbende hinanden for at se virkningen selv.

Den gode træning med masser af feedback undervejs har gjort en kæmpe forskel for min præsentation
— Marianne Rønholt, HR chefkonsulent, Frederiksberg Rådhus

Dag 1:  Fremtoningen

Her får du de afgørende kropsprogsteknikker, der får dig til at fremstå sikkert og kunne indtage et møderum kraftfuldt. Du lærer at skrue op for de signaler, der understøtter din gennemslagskraft og ned for dem, der støjer.

Du får effektive retoriske formater  der gør, at du kan formulere dig kort og præcist.

Træning, træning, træning.

Mellem de to træningsdage skal du træne selv. Du skal afsætte 10 minutter hver anden dag til at træne teknikkerne. Du modtager et link til seks træningsvideoer à 10 minutters varighed, som guider dig til, hvordan du træner dit kropssprog, så du når det resultat du ønsker. Det er her den helt store effekt opnås, så det er ikke valgfrit.

Dag 2:  Formidlingen

Du lærer hvordan du skal arbejde strategisk med den bløde kommunikation, så som en fortælling, en tegning, en metafor og en one-liner, så du kan flytte andres holdning. Du får fire bløde retoriske formater, som gør det let at arbejde med blød kommunikation.

Du får kommunikationsrådgivning på en personlig udfordring

Materiale:

Forud for kurset sender du en video af dig selv og sender en case på en kommunikationsudfordring. Kurset vinkles til jeres behov og særlige udfordringer.

  • Booklet med teknikker.

  • Seks træningsvideoer

  • Bogen “Op på ølkassen”

  • Før- og  efter videoer af dig selv der performer.

Praktisk

DATOER

Hold XI: 24. august og 22. september 2021

Skriv dig på, og du får en bekræftelse.

STED

Jorcks Passage 1A, 3. sal
1162 Kbh K

PRIS

2 kursusdage + 6 træningsvideoer:

9.500 kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. forplejning og materiale.

Det vil jeg gerne. Ring mig op.